PDF   Udskriv

OCN tydeliggør kvaliteten i aktiveringen hos Jobcenter Slagelse

OCN og Jobcenter Slagelse har siden nytår testet OCN-metoden på kommunens interne aktiveringsforløb. Metoden er blevet brugt på forløb med borgere i match-kategori 2.

- OCN-certificeringen betyder, at der er kommet mere struktur på undervisningen, fortæller Heidi Voigt fra det aktiveringsforløb i Slagelse, der hedder Grundforløbet. Her træner de ledige både personlige og faglige færdigheder, som kan føre mod uddannelse og arbejde.

- Det er motiverende for deltagerne, at de får et konkret fysisk bevis for deres læring. Det er med til at fastholde borgerne, og det betyder, at de har noget at vise til en arbejdsgiver eller uddannelsesvejleder, når de skal søge arbejde eller studieplads. Hvis de ikke kommer direkte i job, har de stadigvæk et bevis på det, de har lært, som den videre jobtræning kan bygge på.

Afdelingsleder Anne Bahn Eghøj, som har haft ansvaret for OCN-certificeringen af aktiveringen, oplever, at OCN er blevet positivt modtaget på de forskellige aktiveringsforløb.

- Det bliver tydeligt for vores undervisere, hvad de skal lære fra sig, og tydeligt, om borgerne tilegner sig den konkrete læring. Dermed er det også et redskab, som jeg kan bruge til at sikre kvaliteten af aktiveringen.
Anne Bahn Eghøje oplever også, at OCN giver underviserne mulighed for at optimere indholdet i undervisningen frem mod at borgerne kan komme i selvforsørgelse.

- Overordnet løfter OCN kvaliteten i aktiveringen, fortæller Anne Bahn Eghøje.
- Og det giver os mulighed for at gøre kvaliteten i vores tilbud tydelig for vores omverden.

Samarbejdet mellem OCN og Jobcenter Slagelse bliver nu gjort permanent i en driftsaftale, der løber fra 2011.

Læs mere om: Trine Sørensens vej fra forforløb til fagrettet aktivering