Kan det være relevant for Johan at kunne dokumentere, hvad han har lært i jobtræning?
Kan det være relevant for Ayse at kunne dokumentere, at hun kan styre en ideudvikling?
Kan det være relevant for drengene på motorlære-kurset at dokumentere, at de kan samle en kaburator?

Anerkendelse af uformel kundskab

Kan det være relevant for nogen at kunne dokumentere de faglige og sociale kundskaber, de har lært udenfor skolen?

Svaret vil ofte være et klart JA!

Den læring vi tilegner os gennem uformelle kurser og læringsforløb eller via praksis i det pulserende liv har også værdi.

Det kaldes uformel læring. 
Og hvis man kan tydeliggøre sin uformelle læring og kundskaber kan det spille en stor rolle i forhold til for eksempel at finde uddannelse, at søge job, at efter-uddanne sig.

Open College Network

OCN (Open College Network) er en metode, som gør det muligt, at dokumentere sine uformelle kundskaber.

Det kan være læring og kundskaber fra jobtræning, ungdomsskolen, højskolen, produktionsskolen, efteruddannelsen, erhvervstræningen, jobbet, foreningsarbejdet eller fra virksomheders introforløb.

Det kan være overalt, udenfor det formelle skolesystem, hvor der opstår læring, som kan være relevant for deltageren at have dokumentation for at have lært,

Dokumentationen af læringen har form af et konkret certifikat, hvis troværdighed bygger på, at deltageren har haft lejlighed til at bevise hvad hun har lært på kurset eller læringsforløbet.
Det betyder, at der er konkret dokumentation for, at deltageren kan det, der står på certifikatet.

Metoden indebærer, at man først identificerer, hvad deltagerne lærer på et kursus og derefter sikrer dem mulighed for, skridt for skridt, at dokumentere og bevise, at de har lært det.

Det kaldes at kvalitetssikre kurset eller læringsforløbet. Fordelen ved at kvalitetssikre og dermed OCN-certificere uformel læring er flere:

1) Deltageren får, gennem certifikatet, sin læring gjort ”kommunikerbar” og tydelig i forhold til at vise sine kundskaber til  arbejdsgivere, uddannelser eller videre læring gennem den uformelle læringssektor.

2) Arbejdet med at sikre deltagerne mulighed for at dokumentere, hvad de lærer på et bestemt kursus, optimerer kurset gennem:

- Lærerne bliver mere bevidste i forhold til, hvordan de skal formidle læring på en måde så alle deltagerne tilegner sig den.

- Deltagerne bliver mere bevidste og ansvarlige for deres læring, når de hele tiden får mulighed for at dokumentere deres resultater, skridt for skridt. 

- Eksperter og fagfolk indenfor den pågældende branche hjælper med at opdatere og kvalitetssikre enhver læreproces, der er OCN-certificeret.

3) Organisationer, som anvender OCN-certificering på deres kurser og læringsforløb, får et redskab til at dokumentere deltagernes konkrete udbytte for samarbejdspartnere og omverden. Metoden fungerer dermed også som tydeliggøring og evaluering af organisationens kurser og læringsaktiviteter.

OCN-Danmarks langsigtede mål er at udvikle en pointskala i Danmark, som anerkender og validere den uformelle læring og kundskab, som man tilegner sig udenfor det formelle skolesystem.
Meningen er, at den uformelle kundskab skal kunne dokumenteres og valideres, så den for eksempel giver adgang til det formelle uddannelsessystem.
Dette er sket i England og samme udvikling er på vej i Sverige.

OCN i Danmark

OCN-Danmark har tre ansatte og er en underafdeling af OCN-Sverige. OCN Danmark har gennem det sidste år taget kontakt med en lang række organisationer for at afprøve OCN-metoden i Danmark.

Det er blevet til et antal konkrete samarbejder og endnu flere er under forberedelse.

OCN og ungdomsskolen

Den største samarbejdspartner i Danmark er foreløbig den kommunale ungdomsskole, som afprøver OCN i mere end ti kommuner. Her handler det om at give de unge mulighed for at dokumentere, hvad de lærer i ungdomsskolernes rammer. Det kan være på de traditionelle fritids-fag, det kan være i klubberne eller i de mange forskellige tilbud, som ungdomsskolerne har til bogligt svage unge. Læs om OCNs samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

OCN og aktivering/revalidering

Den kommunale aktiverings- og revalideringsindsats er blevet revurderet i forbindelse med en ny kommunal struktur og jobcentre.
Det medfører at revalideringsinstitutionerne er flyttet fra de nu nedlagte amter til kommunerne og der indgår som et af flere mulige tilbud.
Samtidigt har kommunerne parallelt med etablering af jobcenter og beskrivelse af beskæftigelsesplaner overvejet den fremtidige indsats og hvilke tilbud der skulle opretholdes eller etableres.
Ændringerne har fået en række kommuner og selvejende institutioner, som bl.a. daghøjskoler, produktionsskoler og reva-centre, til at indtænke OCN-metoden i indsatsen. OCN kan på den ene side kvalitetssikre tilbudet til de ledige og på den anden hjælpen kommuner/jobcentre til sikre de bedste og mest præcise tilbud.
Overvejelserne fordeler sig på 4 områder:
1.    certificering af alle kommunes tilbud til ledige – både egne, de selvejende og andre aktørers
2.    målbeskrivelse af generelle afklaringstilbud og arbejdsprøvninger
3.    kvalitetssikring og anerkendelse af målrettede uformelle kompetencer i samarbejde med arbejdsgiverne
4.    samarbejde mellem UU-centre og erhvervsskolerne om anerkendelse anden kompetence som grundlag for optagelse på en ungdomsuddannelse.

Startede i England

Udviklingen af OCN metoden startede  for 28 år siden i London og Manchester og har i dag bredt sig til hele Storbritanien.
Mere end 700.000 englændere deltog sidste år i OCN-certificerede kurser og blev krediteret med OCN-point.
OCN-point er officielt anerkendt som optagelsesgrundlag til det engelske uddannelsessystem. Selv gamle hæderkronede universiteter som Oxford Universitet accepterer OCN-point som optagelsesgrundlag. De anerkender, at kundskab der er lært udenfor skolen, kan være relevant adgang til det officielle skolesystem.

OCN til Sverige

For godt tre år siden kom OCN-metoden til Sverige via den svenske organisation Urkraft. Her ønskede man at give deltagerne på deres jobtrænings-forløb ACCESS, mulighed for at få et konkret bevis på deres læring med derfra. Men ønskede at vise, hvad det helt præcist er, deltagerne lærer i jobtræningen.

Svenskerne søgte EU-midler til at oversætte OCN-metoden til nordiske forhold og jobtræningsmodellen ACCESS blev det første læringsforløb i Sverige, som blev OCN-certificeret. Næsten 30 svenske kommuner har nu overtaget den OCN-certificerede jobtræningsmodel ACCESS.
Der ud over har OCN metoden bredt sig til at certificere mange andre kurser og læringsforløb indenfor mange andre områder i Sverige.
Både virksomheder, folkeoplysnings-organisationer, idræts-organisationer, klubber, IT-undervisere, kommunale fritidssektorer, kulturorganisationer og mange andre bruger i dag OCN til at certificere kurser og læringsforløb.

I dag forhandler OCN Sverige direkte med den svenske regering om et projekt, hvor alle trænings- og kursusforløbene, der udgår fra 670 svenske arbejdsformidlinger skal OCN-certificeres.
Hermed kommer man tættere på en OCN-certificering af kvalificeringen af ledige i hele den svenske arbejdsmarkeds-sektor.