


|
| Open College Network (OCN) er en metode, der gør det muligt at validere, hvad de unge lærer på fag og andre læringsprocesser i ungdomsskolen.
Det foregår ved, at man giver de unge mulighed for at dokumentere, hvad de lærer, når det er relevant for den unge og når det gavner undervisningen.
Når kurset er slut, udformes et certifikat, der tydeliggør, hvad den unge har lært. Certifikatet giver et antal OCN point på et af tre niveauer, som viser tilbage til den unges egen dokumentation af sin læring.
Det betyder blandt andet at:
- Den unge får et troværdigt certifikat på sin læring med sig fra den pågældende læreproces.
- Lærere og vejledere bliver mere bevidste i forhold til, hvad de lærer fra sig og hvordan de unge tilegner sig læringen.
- Ungdomsskolen tydeliggør sin læringsorganisation over for omverdenen.
- De deltagende ungdomsskoler er med i det langsigtede arbejde for at indføre en pointskala i Danmark, der anerkender og validerer læring, der kommer fra ”den uformelle læringssektor”.
Uformel læring defineres som den læring, der kommer fra kurser, efteruddannelser, foreningsarbejde, klubprocesser, læring i hjemmet, praksis osv., osv.
Kort sagt den læring, der ikke kommer fra det formelle skolesystem og valideres gennem formelle karakterskalaer og prøver.
OCN Danmark er en afdeling under OCN Sverige og i begge lande samarbejder OCN med mange forskellige samarbejdspartnere om anerkendelse af uformel kundskab.
OCN Danmark samarbejder med ungdomsskolen, REVA-centre, SSP, kommunale arbejdsmarkedsafdelinger, produktionsskoler og Bo- og erhvervstræning om udvikling af modeller til anerkendelse af deltagernes læring.
Kontaktperson er Torsten Gejl, tlf: 86 99 78 00.
Uddybende information om samarbejdet mellem OCN og Ungdomsskolen
|
|
|
|