Samarbejde mellem Open College Network (OCN) og Ungdomsskolen

Indledning

I foråret 2006 startede et pilotprojekt mellem OCN-Danmark og 7 ungdomsskoler, nemlig:

Grenå-, Ørum-, Horsens,- Randers-, Ålborg-, Åbybro- og Ishøj Ungdomsskoler. 

Siden har vi udvidet samarbejdet og budt velkommen til Vordingborg-, Køge-, Albertslund-, Gladsaxe-, Rosengård-, Ringsted-, Skive-, Helsingør-, Kolding,- Kalundborg-, Egedal og Fredensborg ungdomskoler. Samt en håndfuld fritids- og ungdomsskolecentre i Århus.

I efteråret 2008 byder vi velkommen til et antal nye skoler, som vil starte op med OCN-certificeret undervisning fra efteråret 2008.

Open College Network tager udgangspunkt i, at læring, der foregår i ungdomsskolen har en værdi for den enkelte unge, der gør den værd at identificere, dokumentere og validere.

Hovedresultatet er, at de unge får et validt bevis med på den læring, de har tilegnet sig, så kundskaben bliver synlig og ”kommunikerbar”.
Metoden indebærer også en række delresultater, som vi kommer ind på længere nede i teksten.

Formel og uformel læring

OCN står for Open College Network og er en metode til at dokumentere uformel kundskab opnået gennem læring på det uformelle læringsområde.

Den uddannelse, vi får i skolen og på uddannelser, er det, vi kalder den formelle læring.
Den resulterer i formelle kundskaber.

Den læring vi tilegner os via praksis og i uformel uddannelse – det kan være på arbejdspladsen, via fritidsaktiviteter, kurser og efteruddannelse, er den uformelle læring.
Den resulterer i uformelle kundskaber.

Ungdomsskolen repræsenterer et af de største uformelle læringsområder i Danmark. Her tilegner unge sig læring, som kan have betydning for deres uddannelse, job, fritidsjob eller fritidsinteresser.

Metoden

Når man samarbejder med OCN betyder det ikke, at man skal lave undervisningen radikalt om.

Det betyder, at man identificerer ”læringspunkterne” i det pågældende fag eller den pågældende aktivitet og skaber mulighed for at eleven kan dokumentere, at hun har tilegnet sig læringen punkt for punkt, skridt for skridt.

Det er vigtigt, kun at dokumentere det, som er hensigtsmæssigt for den unge at få papir på.
Og det skal ske på en måde, der ikke griber forstyrrende ind i undervisningen.

Beviserne for læringen kan være små resultater og produkter, skriftlige dokumenter, fotos, audio og video som de unge (ofte alligevel) producerer gennem forløbet. 

Metoden medfører, at de unge skaber beviser for deres læring skridt for skridt i stdet for at skulle op til en pørve eller eksamen til slut.

Certifikatet

Resultatet bliver, at de unge, når kurset eller forløbet er slut, får et bevis på deres læring i form af et certifikat med et antal OCN point, der angiver, hvor mange timers læring de har tilegnet sig indenfor et givent fag på et ud af tre niveauer.

De tre niveauer, som OCN opererer med er:
kendskab, kundskab og mestring.

Panelet

På certifikatet optræder en række navne på eksperter fra den aktuelle branche, som kurset tilhører, som garanti for, at den person, der er indehaver af certifikatet, også har erhvervet sig den læring som står på certifikatet.

Det er eksperterne fra det panel, som har godkendt OCN-krediteringen af det pågældende fag. Alle OCN certificerede kurser er blevet godkendt af et panel af eksterter fra det pågældende område.

Se listen over OCN-paneler på www.ocndanmark.dk

Måleskala for uformelle kundskaber

Det er målet, at OCN-point på sigt skal give direkte adgang til det formelle uddannelsessystem i Danmark og Europa.

Ikke mindst fordi, at meget af vores uformelle læring gør det muligt for at gennemføre uddannelser og varetage vores jobs.

Det er meget få – om nogen – der kun bruger kundskaber fra det formelle uddannelses-system til at varetage deres jobs. Og de fleste vil vurdere, at de faktisk bruger flere kundskaber fra det uformelle end fra det formelle uddannelsessystem til at løse opgaverne i deres daglige arbejde.

Baggrunden


I England er OCN point officielt anerkendte som optagelsesgrundlag i det  formelle uddannelsessystem. Selv gamle universiteter som for eksempel Oxford anerkender OCN point som optagelsesgrundlag.

Man kan altså komme ind på universiteterne på baggrund af kundskaber, man har erhvervet sig uden for skolen.

OCN har eksisteret i England gennem de seneste 30 år. Sidste år blev 800.000 menneskers læring kvalitets sikret og valideret gennem OCN.

Modellen har gennem de seneste år bredt sig fra England til Sverige.
I første omgang er det jobtrænings- og aktiveringsmodeller for ledige, som er blevet kvalitets sikrede og validerede i Sverige.

Men nu er OCN-modellen ved at brede sig til aftenskole virksomhed, fritidstilbud, erhverv, efteruddannelse, sport og idræt, og andre områder, hvor der foregår læring, som ikke bliver anerkendt og valideret.

I Danmark har OCN-modellen været under opstart i 2 år. Vi samarbejder med kommunale jobcentre, produktiopnsskoler, SSP, Revacentre, Bo- og erhvervstræning, erhvervsliv og ungdomsskoler.

I Danmark har ungdomsskolerne gået forrest i forhold til indførelse af OCN-metoden.

OCN og ungdomsskolen

Når man strukturerer en læreproces, som for eksempel et ungdomsskolefag, så eleverne kan dokumentere, hvad de lærer, kalder man det, at kvalitetssikre faget.

I samarbejdet mellem OCN og Ungdomsskolerne, starter skolerne hver især med at kvalitetssikre et fag eller andet læringsforløb hver.

De første fag og forløb, der allerede er er kvalitetssikrede eller igang med t blive det i danske ungdomsskoler er:

- Motorlære
- Motorcross
- Vildmarkskursus
- Tegne/male
- Havkajak
- Kano
- Journalistik
- Musical
- Skikursus
- Modeshow
- Charme, selvtillid og lækkert hår (selvtillidskursus for unge)
- Syning
- Catwalk (Modeshow)
- Catering
- Metalværksted
- Digtning
- ungdomsråd
- Studieteknik
- Guitarspil
- Projektarbejde
- Brandmandskursus
- Gocart

Når et fag er kvalitetssikret, kan det bruges af alle de andre skoler, der er med i samarbejdet.

Hvis en skole vurderer, at udgaven af det motorlære-fag, der allerede er kvalitetssikret er meget forskelligt for det man selv kører, kan man kvalitetssikre sin egen udgave af motorlære.
De enkelte fag vil således opstå i flere kvalitetssikrede udgaver over tid.

Man skal kontakte de enkelte skoler for at høre om deres præcise planer for implementering af OCN-metoden, men det generelle billede er, at nogle skoler vil indføre metoden på alle fag og aktiviteter, mens andre vil koncentrere sig om fag og forløb, hvor OCN-metoden giver et specielt udbytte.

Det kan for eksempel være på fag, hvor der deltager mange elever, som er bogligt svage og som har specielt gavn af at få dokumenteret det, de lærer udenfor for folkeskolen og få et validt certifikat på deres læring.

Udviklingschef på Randers Ungdomsskole Finn Sørensen kan kontaktes i forhold til at høre, hvordan OCN-certificering forgår i praksis med forskellige målgrupper i Randers.

Finn Sørensen, tlf: 87118612, mobil: 22509081, e-mail: finn.soerensen@randers.dk

Konkrete resultater af OCN-certificeret undervisning.


Alle organisationer, der udvikler OCN-certificerede læringsforløb i Danmark, er med i kampen for at få indført en anerkendt pointskala for uformel kundskab, som den findes i England og er ved at tage form i Sverige.

Arbejdet med OCN giver dog en række direkte spin-off effekter, som kan udnyttes på kortere sigt:

1) Elevernes selvværd styrkes ved at de oplever at få dokumenteret deres læring skridt for skridt.

2) Lærere bliver endnu mere bevidste om, hvad det er, de lærer de unge og hvordan de unge tilegner sig læringen.

3) Eleverne får et konkret papir på deres læring og bliver derved i stand til tydeligt at vise, hvilken læring de har med fra ungdomsskolen.

4) Ungdomsskolen får styrket sin mulighed for at vise samfundet, hvilken læring, man formidler og dokumentere, at læringen finder sted.

5) Ungdomsskolerne forøger og forstærker sit netværk gennem samarbejde med lokale ekspertpaneler, som hjælper med at optimere undervisningen og godkende kursernes point-antal og niveau.

Persongalleriet

Persongalleriet indenfor OCN-certificeret læring består af vejledere, interne kvalitetssikrere og eksterne kvalitetssikrere.
Nogle bliver uddannede indenfor organisationen og andre er en del af OCNs stab.
Det hele beskrives nærmere på OCN introkursus og på OCNs hjemmeside.

Pris

Medlemsskab af OCN koster årligt 25.000 kr + moms  og indbefatter:

- Licens til OCN
- kurser med hele OCN-metodikken for 2 medarbejdere.
- Adgang til coaching ved udarbejdelse af programplaner og kursusmoduler.
- Hot line til OCN
- Hjælp til samling og ledelse af panel.
- Adgang til den nordiske OCN-pulje med læringsforløb
- Adgang til den engelske database via OCN Danmark.
- Adgang til alle Ungdomssskolers/klubbers kursusmoduler.
- Certificering af op til fem fag om året.

Denne type medlemsskab omfatter certificering af fem fag af den type, som kører for eksempel nogle timer om ugen – ofte kaldet fritidsundervsiningen eller for eksempel læring via klubprojekter.

Hvis samarbejdet skal omhandle certificering af A-klasser eller heldags/heltidsundervisning, ungdomsuddannelse eller erhvervsforberedende fag, laver vi en specifik aftale, der passer til det.

Ring, mail, spørg og kommentér på 40 44 54 00
E- mail: torsten@ocndanmark.dk


Hilsen

Torsten Gejl