Næstved jobcenter har samlet en gruppe på 24 indvandrerkvinder med ekstremt ringe forudsætninger for at komme i arbejde.
Målet er at få halvdelen af dem i job eller uddannelse gennem OCN-certificeret jobtræning med praktik.
Det ser ud til at lykkes over alt forventning.

- Jobtræningen er delt op i et introforløb og et praktikforløb, forklarer Carsten Wärme, projektleder på Næstved Jobcenter.
- Introforløbet varede 8 uger og foregik på Susågården, der er en ekstern udbyder af aktivering og jobtræning i Næstved.
- Her lærte indvandrerkvinderne danskfaglige færdigheder, arbejdspladskultur på dansk, mødestabilitet, social kommunikation på en arbejdsplads og elementær IT.
Meningen var at klæde dem på til at kunne administrere en arbejdshverdag, før vi sendte dem i praktik på konkrete arbejdspladser for at lære de faglige færdigheder, forklarer Carsten Wärme.
For at sikre, at deltagerne virkelig har lært sig de personlige færdigheder i intro- og praktik forløb, samarbejder Næstved Jobcenter med OCN, så deltagerne får konkret mulighed for at bevise, at de har tilegnet sig læringen på introforløbet.

Job-garanti ved gennemførelse af hele læringsforløbet

Ud af de 24 deltagere, der startede på Susågården, har 23 fået OCN-certifikat på gennemførsel af introforløbet og har dermed kvalificeret sig til at komme i praktik.
- Praktikstederne har selv defineret, hvad deltagerne skal lære i praktikken for at blive ansat eller komme i uddannelse, forklarer Carsten Värme.
- Vi har OCN certificeret praktikken, så vi sikrer, at deltagerne lærer præcis det, der kræves på de forskellige praktiksteder for at komme i uddannelse eller arbejde.

Mange praktikanter på vej i arbejde og uddannelse

Deltagerne er nu i gang med praktikken, fordelt med 3 personer hos ISS, 9 personer på Næstved rengøringsservice, 4 på Ældrecentret Røjleparken, 1 hos Næstved Madservice og 4 hos Bilka.
Et par stykker er faldet fra praktikforløbet, så i skrivende stund er 21 af borgerne i praktik. Til gengæld har flere af indvandrerkvinderne allerede kvalificeret sig til at få job eller videre uddannelse, når de 8 ugers praktikforløb er forbi.
- På Madservice er det allerede besluttet at deltageren starter på den 3-årige lønnede køkkenassistent-uddannelse fra august, forklarer Carsten Wärme.
- På ældrecentret handler praktikken om at deltagerne skal kvalificere sig til optagelse på Sosuskolen og her ser alle fire deltagere ud til at starte på Sosuskolen til efteråret. I Bilka sidder en af deltagerne allerede ved kassen og får højst sandsynlig ansættelse og flere af de andre har gode chancer for reelt job i Bilka. Flere af praktikanterne i rengøringsservice har allerede kvalificeret sig til ansættelse, ligesom det ser godt ud for flere af praktikanterne hos ISS.

Deltagerne forventede ingenting

Carsten Wärme er ikke i tvivl om, at det lykkes at få 12 af de 24 kvinder i ansættelse eller uddannelse, sådan at projektets mål bliver nået. Spørgsmålet er snarere om det måske bliver 60 eller 70 % af de deltagende indvandrerkvinder, der kommer i uddannelse og job og dermed væk fra passivitet og overførselsindkomst.
- Mange af borgerne i vores projekt har aldrig været i arbejde i Danmark og hverken dem selv eller særligt mange fra det offentlige system havde troet, at de nogensinde kom det, siger Carsten Wärme
- Flere af dem havde alvorlige sprogbarrierer eller også troede de ikke, at de kunne den slags dansk, der skulle til for at få job. Nogle er enlige mødre uden netværk, andre kommer fra familier, hvor de forventes at passe børn og hus i stedet for at arbejde. De fleste har været gennem jobtræningen og praktikforløb uden, at det har ført til noget, så det har taget lang tid at få dem til at forstå, at dette projekt var bundet op på reelle job og uddannelse. Mange af dem har også haft utallige sygemeldinger. De fleste af deltagerne anså det reelt som umuligt, at de nogensinde skulle komme i arbejde i Danmark.

Mange instanser arbejder i samme retning

Når det så er lykkes at gøre det umulige muligt bygger det på god planlægning, hårdt arbejde og godt netværk. Mange aktører har været inde og yde bidrag til projektet i kortere eller længere forløb.
Sosuskolen og EUC har givet deltagerne obligatoriske hygiejne og rengøringskurser mellem introforløbet og praktikken.
Sundhedsplejersker har bidraget med viden om hvordan man generelt forholder sig til madlavning, børnepasning og børnesygdomme i danske hjem.
Sprogskolen i Næstved har hjulpet med undervisning af de sprogligt svageste kvinder i introforløbet. Projektledere og sagsbehandlere fra Næstved Jobcenter har arbejdet tæt sammen med underviserne fra Susågården med at give deltagerne mulighed for at dokumentere deres læring og dermed få OCN-certificering. OCN Danmark har tilført viden om metodik og erfaringer fra andre danske OCN-samarbejder. Ydelseskontoret har reageret hurtigt i spørgsmål om deltagernes indkomster i projektperioden. Selv deltagernes læger har været inddraget i forhold til at vurdere ansøgningerne om sygemeldinger, der nærmest som automatik kommer fra flere af deltagerne, når de oplever at skulle i jobtræning.

OCN sikrer læringens brugbarhed

Men allermest fremhæver Carsten Värme den store vilje fra praktikstederne og deres seriøse arbejde med at kvalificere indvandrerkvinderne til at komme i job eller uddannelse. Dels har praktikstederne garanteret ansættelse, hvis deltagerne kunne leve op til minimumskrav til personlige og faglige færdigheder.
Dels har de selv været med til at formulere kravene – både til introkurset og til den praktik, de selv skulle stå for.
- Hermed kan vi helt tydeligt se, hvad kvinderne skal kunne for at blive ansat og dermed kan vi gennem OCN sikre, at de lærer præcist dette. Det betyder også, at vi kan måle, om deltagerne har lært det og vise praktikstederne, hvilke færdigheder de enkelte kvinder har let ved og hvor der kræves mere opbakning i praktikken.
Vi får faktisk en personlig og faglig ”scanning” af hver enkelt deltager, som vi kan formilde videre til praktikstederne, så de ved, hvordan de helt præcist skal bygge videre på læringen.
Den personlige og faglige ”scanning” har form af et OCN-læringsbevis, som udleveres til deltagerne. Deltagerne er under hele forløbet vidende om, at de kan lære en række konkrete færdigheder, der krediteres med et bestemt antal OCN-point på et givent niveau på et OCN-læringsbevis.
Og at et bestemt antal OCN-point giver adgang til praktik og senere til job eller uddannelse.

Fælles retningslinjer blandt forskellige deltagere

Men hvordan fungerer det egentlig i praksis, når man samler 24 kvinder med 8-9 forskellige etniske baggrunde til et 8 ugers introkursus på Susågården i Næstved?
Lederen af Susågården Claus Nielsens første indtryk af gruppen var, at deltagerne var meget forskellige både uddannelsesmæssigt og kulturelt.
- For eksempel var der stor forskel på mobiltelefonkultur, så der var lidt af et ringeri i starten. Her måtte vi – med respekt for den konkrete sammenhæng - ind og forklare nødvendigheden af fælles retningslinjer, der matchede de praktiksituationer, som deltagerne skulle ud i, forklarer Claus Nielsen.
- Der var også stor forskel på borgernes sprogfærdigheder og så bliver det ofte sådan, at de grupperer sig i etniske grupper med nogen, der tolker for de andre. Det betyder, at der kommer et filter mellem lærere og nogle af deltagerne og det er ikke hensigtsmæssigt. Her tager det tid og diskussion at sikre, at kommunikationen foregår fra læreren til alle og fra den enkelte til læreren og gruppen.

Den enkelte og samhørigheden

- Udfordringen var at skabe gruppedynamik i en gruppe med utroligt forskellige mennesker, forklarer Claus Nielsen.
- Gruppen må blive en integreret del af læreprocessen og det kræver at lærerne både kan se og kommunikere med den enkelte deltager, men også tilbyde en samhørighed i gruppen, så deltagerne diskuterer sig vej gennem læringen.
- Samtidig skal lærerne tage hånd om 1000 detaljer, som for eksempel deltagernes helbredssituation og tydeliggørelse af hvad er sygdom egentlig er, og hvornår det berettiger til at blive væk.
- Lærerne er også nødt til at forholde sig aktivt til deltagernes familiesituation og være klar til at diskutere familiens forventning til deltagelse i undervisning i forhold til deltagelse i hjemmearbejdet. Og borgerne er nødt til at forstå, hvad den balance har med den fremtidige praktik at gøre.
- Dette kræver, at lærerne iblandt er nødt til at kæmpe hårdt for projektet på mange fronter. Her bagefter kan vi se, at vi har fået et fantastisk resultat, men det er baseret på lærernes urokkelige tro på projektet og deltagerne, samt den samlende effekt som OCN-certificeringen har haft.
Claus Nielsen mener, at OCN-pointene har gjort læringen meget synlig for både deltagere, lærere og omverdenen, men ikke mindst har det bidraget til en bred fundering bag projektet.
Alle de vigtigste samarbejdspartnere har gennem OCN-processen fået en fælles referencerammer forklarer Claus Nielsen.

Investering kommer ind igen

I løbet af de næste par måneder vil det vise sig, hvor mange af deltagerne får det job eller den uddannelse, der kan betyde reel integration i det danske samfund. Succes-raten tyder på at blive høj, men selvom mange forskellige mennesker og instanser har brugt mange resurser på projektet, kan Næstved Kommune allerede nu begynde at regne på, hvor stor gevinsten bliver, hvis bare halvdelen af indvandrerkvinderne komme i uddannelse og job.
I næste nyhedsbrev følger vi op på projektet og taler med nogle af de deltagende borgere.
Så langt kan vi dog sige, at det kræver store investeringer at gøre det umulige muligt. Men når det lykkes kommer pengene mangfoldigt igen, uanset om man ser på den sociale eller økonomiske bundlinje.