| OCN-point til de unge i projekt- og rådsarbejde |
Projektbutikken er klar. Her findes de færdigheder, som unge lærer gennem aktiviteter i projekter og ungeråd. De unge kan selv vælge, hvad de vil have papir på, som kvittering for deres indsats. Læs mere. Når du deltager i projektgrupper eller ungdomsråd lærer du ting, som du kan bruge resten af dit liv. Du lærer samarbejde, mødestyring, markedsføring, regnskab, scenebygning, lyssætning, formidling, idéudvikling, kommunikation eller meget andet. Du lærer færdigheder, der kan føre til job, fritidsjob, læreplads, praktik eller uddannelse. Projektbutikken gør det muligt, at få papir på det, du lærer i projekt- og rådsarbejde, gennem en metode, der hedder OCN. (Open College Network) Det betyder, at du kan få papir på det du lærer, som en anerkendelse og kvittering for din indsats, når du - oftest frivilligt – har brugt tid og kræfter i råd og projekter. Projektbutikken er indrettet som en slags ”tag-selv” – bord, hvor du selv kan vælge, hvilke færdigheder, du vil have papir på. Alle kan gennemføre det samme forløb. Det er muligt for din kammerater at vælge noget helt andet. Metoden fungerer sådan, at du beviser, hvad du har lært i det praktiske arbejde, som du alligevel laver i projektgruppen eller rådet. I denne mappe er de forskellige færdigheder struktureret på en sådan måde, så det er muligt at se, hvad der skal til for at bevise, at man kan dem. Vi har haft forskellige eksperter til at godkende, at vi har givet dig de bedste muligheder for at bevise, at du kan de forskellige ting. Hvis du mener, at der er noget i denne mappe, som du kan, så bevis det. Hvis du kan bevise, at du kan noget af det, så får du papir på det. Så spørgsmålet er:
- Vil du have papir på dit projektarbejde? |