| "Skoleliv" modvirker frafald på erhvervsskoler |
Hvem kan bruge ”Skoleliv”? ”Skoleliv” er relevant for alle organisationer, der træner eller kurser unge til at komme ind på en erhvervsskole. ”Skoleliv” er tænkt som en parallel til den faglige træning, som dygtiggør de unge til at klare de faglige udfordringer på erhvervsskolerne. Gennem OCN kan man i forvejen få papir på, at man har faglige færdigheder indenfor pleje, butiksarbejde eller håndværk. Det betyder, at de unge kommer ind på erhvervsskolen med et minimum af faglig påklædning. Det betyder, at første del af grundforløbet ikke virker helt fremmed. ”Skoleliv” er den personlige påklædning, der skal få de unge til at falde ind i en rytme – en skolehverdag, så de kan fokusere på deres faglige udvikling. Læringsforløbet kommer til at tage udgangspunkt i en deltagermappe, hvor de forskellige opgaver er tydeligt og enkelt formuleret for den unge og hvor den unge får konkret mulighed for at bevise, at vedkommende har lært sig de konkrete færdigheder. ”Skoleliv” inklusiv manualer og deltagermapper bliver tilgængeligt for alle OCNs medlemsorganisationer frem mod sommeren. |